
www.lundeborgjernaldermarked.dk
Se programmet her
Tag til Lundeborg strand og oplev jernaldermarked den 17. og 18. juli
Oplev Jernalderen og den første vikingetid. På den autentiske handelsplads fra jernalderen, nord for Lundeborg, genopstår hvert år fortidens handelsplads med boder, arbejdende værksteder med salg af skind, horn og smykker.
Spis mad over bål og skyl den ned med mjød, deltag i guidede ture under kyndig vejledning og mærk fornemmelsen af at gå de steder, hvor nogle af Danmarks største guldfund fra fortiden er gjort.
Men husk at holde øje med Romerne. Kommer de i fredeligt ærinde? Man ved aldrig om de vil røve…
Der er lagt op til meget omfattende ændringer i skolestrukturen i Svendborg Kommune, med det mål at spare penge, ved at nedbringe antallet af klasser. I Svendborg by har administrationen lagt op at vælge mellem to modeller:
Udskolingsskole
En udskolingslingsskole for 7.-10. klasse etableres i den nuværende Hømarkskolen, som dermed nedlægges som lokal grundskole.
De øvrige skoler: Nordre Skole, Østre Skole, Vestre Skole, Thurø Skole og Tved Skole etableres som skoler med 0.-6. klasse. Dermed lukkes også Byskolen, men det overvejes samtidigt at lukke både Nordre og Byskolen eller at lukke Nordre Skole og i stedet bevare Byskolen som en skole for 0.-6. klasse, samt om Tved Skole skal lukkes og eleverne overføres til en ny Nordre Skole (0.-6. kl.)
Ny kæmpeskole uden for byen
Den model består i at Nordre Skole, Byskolen, Hømarkskolen og Tved Skole sammenlægges i ny skole 0.-10. klasse. Det vil blive en skole med over 1100 elever, som foreslås placeret i Tved Skovhave, hvor en placering af Nordre Skole tidligere er kuldsejlet, blandt andet p.g.a. fredede moser samt hasselmus i området.
Truede skoler
Uden for Svendborg by er en række skoler truet af lukning i de modeller administrationen arbejder med frem til et ektraordinært møde i Udvalget for Børn og Unge 18. august. De skoler der kan blive lukket er: Bymarksskolen, Sct. Michael Skole, Gudbjerg Skole, Hesselager Skole. Gudme Skole risikerer til gengæld at blive omdannet til overbygningsskole, så de mindre klasser fordeles til Hesselager og Gudbjerg.
Alternativ model:
Enhedslisten arbejder for at skolerne fortsat kan være en del af lokalsamfundet. Vi har derfor har foreslået en alternativ model, som i videst muligt omfang bevarer de lokale skoletilbud. Dels ved ikke at lukke de mindre skoler på landet, men nøjes med at de får fælles ledelse med den skole, der har overbygningen. I byen har Enhedslisten foreslået at der kigges på to andre modeller: Byskolen og Nordre Skole sammen lægges til en skole på de to matrikler. Det vil betyde der vil være tale om et samlet skoledistrikt, derved vil der kunne reduceres i antallet af klasser og spares op administration, samtidigt med at der bevares et skoletilbud på både den Byskolen og Nordre Skole og at hele skoleforløbet 0.-9- kasse er samlet i en skole.
De sammen model undersøges for Hømarkskolen og Østre Skole, som ligeledes kunne sammenlægges til et skoledistrikt på med undervisning på begge de to nuværende skole. Dette forslag er dermed det eneste som kan sikre at Hømarkskolen vil være et lokalt tilbud også for eleverne i 0.-6. klasse.
Debatten
Hvis der danner sig et klart flertal kan den reelle beslutning allerede være taget når Udvalget for Børn og Unge holder møde 18. august, men oplægget til skolestruktur vedtages endeligt 31. august på byrådsmødet, hvorefter forslag skal igennem en høringsfase, hvor den endelige beslutning træffes 30. november. Så deltag i debatten allerede nu !
HAVNEFEST I LUNDEBORG
Sponsorcykelløb, rafling, line-dance, tovtrækning, kor-sang-konkurrence og grilldyst.
Det er bare en lille del af programmet for havnefesten i Lundeborg, som starter fredag den 9.juli. Havnefesten, som er tæt på at være den 110. af slagsen, kører også lørdag og søndag.
- Vores allerstørste hit er måske udsigten og de skønne omgivelser, et af Danmarks smukkeste
“naturteratre”, med havnen som det smukke centrum, siger formanden for Lundeborg Borgerforening, Olaf Koch.
Starten går fredag eftermiddag med fodboldturnering, og dagen slutter om aftenen med musik og dans.
- Vi satser på et program med gode, gamle travere, fordi vi ved, at det er dem, der trækker publikum, siger Olaf Koch. Et stort rykind af brølende Harley-Davidson’er fra den fynske motorcykel-klub er blandt gengangerne, og Nimbus-klubben tegner veteranerne i samme branche.
Der er kor-sang-konkurrence lørdag, og X Factor & Co er ingenting ved siden af kæmpehittet “Lundeborg Havnestars”.
Rafling-mesterskaber, snobrødsbagning på stranden og tovtrækning er også sikre hits.
Den store præcisions-kapjsejlads afvikles søndag eftermiddag, og det hele slutter med beboerfest søndag aften.
- Vi praler af at have en af Danmarks smukkeste landsbyer med et flot sammenhold og et rigt foreningsliv, der også tiltrækker mange aktive udefra, siger Olaf Koch. - Derfor er havnefesten også årets store kom-sammen-fest.
Program fredag den 9. juli
Tilmelding til Palle på mobil 20 63 41 97
Yderligere information kan ses på www.nordreskolesvendborg.dk
Nu er vandet fra Hesselager Stationsbys Vandværk godt at drikke igen. I fredags (4. juni) blev der udtaget prøver af vandet i vandværkets ledningsnet. Analyseresultatet kom her til morgen og viser, at vandet igen er helt rent, som vanligt .
Det betyder, at kogeanbefalingen ophæves. Vandværket vil i løbet af dagen uddele løbesedler, der fortæller forbrugerne, at vandet er godt igen. Inden man begynder at drikke vandet, skal man dog lade det løbe i 10 minutter, så evt. gammelt vand i forbrugernes egne vandledninger bliver skyllet ud.
Vandværkets forbrugere får i øjeblikket vand fra Gudme Vandværk, via en fast forbindelsesledning. Det forurenede vandværk vil først blive sat i drift igen, når vi har fundet forureningskilden og fjernet den.
Med venlig hilsen
Hans Peter Birk Hansen
Geolog
Svendborg Kommune
Natur og Vand
Svendborgvej 135
5762 Vester Skerninge




Nyeste kommentarer